Kære udstiller.
Vi har brugt tid og kræfter på at lave en ny hjemmeside til Copenhagen Bike Show sammen med UdstillerGuide. Vi synes selv, at resultatet er blevet en ny flot hjemmeside, som både kommer dig som udstiller og de besøgende til glæde og gavn! Og vi glæder os til at vise dig rundt på siden, så du kan se, hvordan du får endnu mere ud af at være udstiller på Copenhagen Bike Show.
Få en rundtur
Johannes fra UdstillerGuide har lavet en fin video, som du kan se herover. I den giver han dig et overblik over, hvordan siden ser ud, hvor alt det nye, du kan oprette, bliver vist, og hvordan besøgende kan bruge siden til at planlægge deres besøg hjemme fra sofaen. Når de så ankommer til messen, har de et godt overblik og kan få endnu mere ud af deres besøg.
Giv videoen et kig og lad os hør, hvad du siger til det hele.
SEO og SoMe
Udover alt det så kan du være med til at skabe en masse god SEO til din egen hjemmeside. For når du opretter din UdstillerSide, kontaktpersoner, brands, produkter og aktiviteter giver backlinks til din egen hjemmeside – og det kan Google godt lide!
I din markedsføring af din stand på SoMe får du mulighed for at linke direkte ind til eks. din aktiviteter. Det er en rigtig god måde at få besøgende interesseret i at besøge in stand: At de kan opleve noget. Dine aktiviteter kommer derudover også med i det samlede program.
Kom nemt i gang
Og for at du kommer nemt og godt igang, er der video-vejledninger til, hvordan du opretter det hele. Dem finder du lige her.
Hvad kan du oprette?
Som udstiller kan du oprette følgende på hjemmesiden:
UdstillerSide: Her kan du beskrive dit firma. UdstillerSiden er primært henvendt til B2B-besøgende.
Kontaktpersoner: Du kan oprette kontaktpersoner, der bliver vist på din UdstillerSide. Sæt et billede på dem, man kan snakke med på din stand. Det gør det nemmere for de besøgende at tage kontakt.
Brands: Beskriv de brands, som de besøgende kan se på din stand. Brand-sider er derfor rettet mere mod B2C. For nogle udstillere er firma og brand det samme – andre udstillere har mange brands med.
Produkter: Under hvert brand kan du oprette produkter. Det kan være specifikke produkter eller produktkategorier.
Aktiviteter: Du kan oprette de aktiviteter, som sker på din stand. De kommer med i det samlede program. Aktiviteter er en god måde at engagere de besøgende. De kan planlægge deres besøg og dele deres program med andre.