Pressemeddelelse
Jylland største cykelmesse, VeloDays, finder sted i Vejen Idrætscenter den 20.-21. september 2025
Vi er glade for at kunne annoncere, at VeloDays endnu engang vil blive afholdt i Jylland.
Til næste år har vi valgt at afholde eventet i Vejen Idrætscenter, der er et af Danmarks førende sportsfaciliteter.
VeloDays 2025 vil løbe af stablen fra den 20. til 21. september og vil byde på en weekend fyldt med cykelinspiration, produktnyheder og aktiviteter for både branchefolk og cykelentusiaster.
Aftalen om det nye samarbejde er indgået mellem Christian Ritter, arrangør af VeloDays, og Jakob Sander, direktør for Vejen Idrætscenter.
“Vi afviklede VeloDays 2024 i Tinghallen i Viborg med et rekordantal besøgende, men har siden ledt efter det perfekte sted i det sydlige Jylland til at afholde VeloDays 2025, og Vejen Idrætscenter tilbyder netop de faciliteter, vi har brug for til at skabe en succesfuld messe,” udtaler Christian Ritter. “Med den centrale placering i Danmark og det imponerende sportscenter er vi overbeviste om, at bÃ¥de udstillere og besøgende vil fÃ¥ en fantastisk oplevelse.”
Direktør Jakob Sander fra Vejen Idrætscenter tilføjer: “Vi er utroligt stolte over at være værter for VeloDays i 2025. Vores faciliteter og beliggenhed gør os i stand til at rumme et event af denne størrelse og skabe de bedste rammer for deltagerne. Vi glæder os til at byde bÃ¥de nationale og internationale gæster velkommen.”
VeloDays har etableret sig som en af de vigtigste begivenheder i cykelbranchen i Danmark, og det kommende event i 2025 forventes at tiltrække både danske og internationale udstillere. Udover udstillinger vil programmet inkludere en række aktiviteter og foredrag med fokus på de nyeste trends inden for cykelteknologi, bæredygtighed og mobilitet.