Nordic Bike Shows
Foredrag

Tidspunkt

Se dit -program her

Søndag kl. 11.00-11.50
overskrift

Lokation

Scenen

overskrift
Del:

100 års cykeleventyr – De danske verdenscyklister

De to forfattere til bogen VELO – De danske verdenscyklister, Tore Grønne og Bjørn Harvig, fortæller vilde historier fra deres sammenlagt 80.000 kilometer rundt i verden. De fortæller om at bruge cyklen som nøglen til at komme tæt på fremmede folk og kulturer, og om at søge eventyret på to hjul langt ude i verden, hvor de færreste kommer. De fortæller også den farverige historie om de danske verdenscyklister, der i mere end 100 år er trampet ud i verden på cykel. Drevet af udlængsel, nysgerrighed og en ustoppelig sult på eventyr har de udforsket klodens fjerneste afkroge, højeste bjerge og tørreste ørkener. De har mødt fremmede venner i lande langt borte og tegnet deres egne streger på verdenskortet, mens hjulsporene har fortabt sig i horisonter bag dem. Det skete i 1920’erne, da de første danskere cyklede jorden rundt med soveposer spændt på styret og pistoler i lommen, og det sker i 2020’erne, hvor flere end nogensinde før sætter ud.

Om VELO – De danske verdenscyklister

VELO er en hyldest til eventyrtrangen. Et værk fyldt med gårsdagens spraglede pionerer og nutidens grænsesøgende bikepackere, vilde skæbner og fantastiske fortællinger. Et kig ind i en overset dansk tradition. Der er noget ganske specielt med vi danskere og cyklen. Vi krydsede kontinenter som de første. Cyklede længere og højere end nogen andre. Banede vejen for en kultur der konstant vokser, og i dag ingen grænser kender. Cyklen giver frihed. Den nedbryder fordomme. Skaber bro mellem mennesker. Verdenscyklisterne i VELO fortæller en samlet historie med et simpelt budskab: Vi behøver blot trampe i pedalerne, og hele verden åbner sig.

Om foredragsholderne

Tore Grønne er forfatter, journalist og foredragsholder. Har cyklet mere end 50.000 km rundt i verden – bl.a. fra Kina til Danmark og årevis i verdens højeste bjergkæder. Chefredaktør på magasinet Opdag Verden. Har arbejdet som kriminalreporter i Bombay, som journalist i JP/Politikens Hus og skrevet reportager fra seks kontinenter. Medlem af Eventyrernes Klub.

Bjørn Harvig er forfatter og foredragsholder. Har rejst på cykel og til fods overalt i verden, herunder alle de tidligere Sovjet republikker og alle landene på Balkan. Har skrevet flere bøger om sine rejser. Er vært på podcasten Udefolk, som laves for Spejder Sport, og på podcasten Den Yderste Grænse for 24syv og Nationalmuseet, som blev tildelt Ritzau Prisen 2021. Medlem Eventyrenes klu

Andre aktiviteter fra Nordic Bike Shows

Avanceret søgning
Book dit møde her med udstilleren. Du kan altid afbestille ved at trykke på linket i mailen. Du kan også se alle dine mødeaftaler her sammen med de valgte tidspunkter for dine aktiviteter: Dit program

Mødebooking

For at booke et møde, skal du acceptere, at vi gemmer data og sender dig mail og/eller sms om mødet. Vi sender ikke information om andet!

8 + 2 =