Fra Patagonien til Rocky Mountains er et foredrag, hvor vi tager publikum med på en livsændrende rejse gennem Syd-, Mellem- og Nordamerika på cykel.
Vi deler vores oplevelser fra den 21 måneder lange tur, hvor vi cykler 22.000 km gennem 15 lande. Vi fortæller bl.a. om at cykle i bidende kulde i over 4000 højdemeter på den Bolivianske højdeslette, om vores 4000 kilometers tur med båd på floderne i Amazonas regnskov og om mødet med mennesker på vores vej. Mennesker, der har sat store indtryk i vores hjerter.
Mere om rejsen og os:
Vi er et kærestepar, der i foråret 2021 beslutter sig for at cykle fra Argentina til Canada, når corona-pandemien endelig har sluppet sit jerngreb. Vi siger vores job op, pakker vores hjem ned i 10 cykeltasker, udlejer vores lejlighed på Amager og tager afsted januar 2022.
Martin Lohmann Møller:
42 Ã¥r. Medlem af Eventyrernes Klub. Bidt af at cykle, gerne langt, fjernt og til fremmede egne. Har før cyklet fra Rotterdam til Kathmandu, en rejse pÃ¥ 38000km, og har rejst i mere end 75 lande – mange af dem pÃ¥ cykel. Udvikler medicinsk udstyr, nÃ¥r han ikke er ude at rejse.
Katja Nørgaard Hansen:
34 år. Lever med en uudtømmelig udlængsel. Tog som 17-årig til USA på highschool ophold og har siden boet i USA, Tyrkiet og Estland. Har altid interesseret sig for verden og har en kandidat i Internationale Studier og Udvikling. Har arbejdet for bedre forhold for børn og unge med synsnedsættelse de første 3.5 år af sit arbejdsliv.